Danish Design-kannibalisme

Nye nummerplader, musselmalet porcelæn i mange varianter, cyklamenfarvede Arne Jacobsens Myren – succes, der bliver malket. Er det næste generation, der fortolker det, vi med stolthed præsenterer verden over som Danish Design, eller er det hærværk mod alt, hvad der kommer i nærheden af en designkanon? Det er da irriterende, at mange af de store mesterværker i dansk design skal hentes helt tilbage i 50’erne og 60’erne. Der er ligesom ikke rigtig kommet noget, der kunne slå igennem og bliver folkeligt. Så må man jo prøve sig frem med lidt kannibalisme. Nye farver på PH’s udødelige lampe og Arne Jacobsens formpressede træstole.ArneStol
Hva’ var det med Arne Jacobsens stole? Jeg har lige haft lejlighed til at stille tre stole op ved siden af hinanden og prøvesidde dem. Alle tre var Arne Jacobsens berømte Myren, verdens første krydsfinerstol, med en siddeskal lavet i ét stykke, og altså Novos kantinestol fra 1952. Den ene var, som stolen først så ud, da Hallas Møller fik den udviklet med tre plastbeklædte ben. Den næste, som den så ud i Novos kantine i 50’erne, blank sort og med tre ben. Og den tredje en en ny ‘Myren’, som den kommer fra Fritz Hansens møbelsnedkerier i dag i sarte pastelfarver og med fire ben.
Ved første øjekast ser det ud til at være samme stol, men det er det ikke. Der er lige ændret lidt her og der. Ryggen er bredere på de gamle stole, sædet dybere på den ældste, der også har et ekstra svaj i ryggen, der faktisk lige gør den lidt bedre at sidde på. Den nye virker lidt mindre, og der er ikke noget midterben at sno fødder og læg omkring. Alt i alt en innovativ tilpasning af produktet til nye tiders krav eller bare en ødelagt klassiker. Man kan altid diskutere, om tre ben er en go’ ide. Vi har hvert år flere gæster, der går i dørken, og nogle af dem gør det, fordi der ikke var råd til fire ben i Novos kantine. Men er man først vant til tre ben, er det skønt, og så står den altid på alle ben. Noget helt andet er, at nogle påstår, at det slet ikke er Arnes værk, men at Myren er tegnet af Verner Panton, som var ansat hos Jacobsen, før han i 1955 startede egen tegnestue – men det er en anden historie, som man siger.
Noget er også sket med Arnes andre klassikere, Svanen og Ægget (så vidt jeg kan se kom Svanen før Ægget). Begge stole er ændret hist, tilpasset pist. Ægget er blevet en del mindre med årene og har fået en mere tyk pude, mens Svanen er blevet både lidt mindre og lidt tykkere. Sikkert i bedste mening, for at holde liv i mesterens store værMyrer1ker. Der kommer mønster på betrækket, farver og hæve-sænke-anordninger – bare det sælger. Og kommer der en pirat og kopierer, misbruger og ødelægger det fine danske design, så bliver han forfulgt med bål og brand. Men at beskylde piraterne for at ødelægge designet, det er nok skudt forbi, for det ka’ producenten selv.
Sjovt er det også at se, hvordan Royal Copenhagen holder liv i det musselmalede stel ved hele tiden at forny det. De gamle stiliserede blomstermotiver er fornyet med hel- og halvblondekanter og suppleret med Megamussel, Palmette og Elements i mange farver. Sådan har det været siden 1775, da Den Kongelige Porcelæn stjal det musselmalede mønster i Kina. Nu vender det hele tilbage til Kina, der er ikke brug for danske porselænsmalere mere, det gør de billigere i Kina. Kineserne har fået deres mønster tilbage – Royal Copenhagen malker succesen.
For nyligt har bilernes nummerplader fået en lille tur i designmaskinen – hvad er der sket med Naur Klints fine design fra 1976? Jo, den er go’ nok – kik lige efter en ekstra gang. Første skridt på vej til en EU-nummerplade er at ændre skriftens design en lille smule, de små afstande mellem bogstaver og tal er ændret sammen med tykkelsen på stregerne – det er et andet skriftsnit. Ikke alverdens, slet ikke nok til, at man kan sige, at nummerpladerne er redesignet. Men nok til at spolere et fint og først og fremmest let læsbart udtryk – vi har fået nogle dårligere nummerplader. Og så introducerer vi det nye bogstav W – ikke noget funktionelt bogstav, faktisk uharmonisk og grimt, men tænk, hvor mange flere plader der kan laves. Skal vi snart se andre dobbeltbogstaver komme med på nummerpladerne? Æ Å @ Ñ Ø ß … Se lige alt om nummerplader på denne ret nørdede hjemmeside.