Og hvem kastede den første kugle?
Det mærkeligste er vel egentlig, at ikke alle spiller pétanque. Findes der noget mere naturligt end at kaste noget efter noget, at gå en tur på stranden med en sten i hånden og så pludselig sige: “Kan du se den hvide sten derovre?” I pétanque, eller boules, er stenen erstattet af en kugle af stål.
Da bisonjagten var slut og hulemaleriet med den store jagtscene færdigmalet, skulle Cromagnonmanden slappe af. Pludselig havde han samlet en håndstor sten op og kastet den. Hans kollega kunne også, men hvem kom nærmest den lille hvide sten derovre? Hvem kunne skyde de andres sten væk? Sådan må det være begyndt!
Både ægypterne og grækerne har beretninger om spil med runde sten, der skal kastes så tæt på et mål som muligt. Det er ikke bare råstyrke, der skal til, men også præcision og koncentration. Romerne tog over og forskellige kuglespil med sten bredte sig til det meste af middelhavsområdet. I Camponamuseet i Firenze findes på en sarkofags sider et relief med et barn, der spiller kugler – boccia. Og romerne kommer, som vi ved fra Asterix, til Gallien, og der udvikler sig mange forskellige former for kuglespil, og så bliver Gallien til Frankrig.
I det 17. og 18. århundrede findes adskillige vidnesbyrd om forskellige former for boulesspil. Den 7. september 1629 forbyder parlamentet i Paris angiveligt al boulesspil – man forstår pludselig historiens gang: – Revolutionen var uundgåelig. Ludvig blev guillotineret, kristendommen afskaffet, demokratiet spirer, men militærdiktatur afløser demokrati – Napoleons kommer til. Hans soldater tager fat i kanonkuglerne mellem slagene. Den megen ventetid i krigene skal jo gå med andet end sang og bæger-klang. Samtidige illustrationer viser soldater, der spiller et pétanque-lignende kuglespil med små kanonkugler.
Forfatteren Rabelais anbefalede boulesspillet som gymnastiske øvelser til folk, der ikke havde en hest, og hvem har det i vore dage? Forfatterkollegaen og filimstruktøren fra Provençe Marcel Pagnol har altid boules med i sine bøger og film – i filmtrilogien Fanny, Marius og Cæsar stoppes en sporvogn på havnen i Marseille af et spil Provençal. Hans mange provençalske fortællinger er også kendt i nyere filmatiseringer, altid med et spil boules hist og pist.
Så lad mig lige slutte dette lille afsnit med et par Pagnol-citater: “Lorsqu’une partie de boules commence, c’est tout un village qui naît”. På dansk: “Når bouleskampen begynder, fødes hele landsbyen”.
Eller dette ,der tager de svalende platantræer med: “La preuve que Dieu est ami des joueurs de boules, c’est que les feuilles des platanes sont proportionnées à la force du soleil”. “Beviset for, at Gud er en ven af boulesspillerne, er, at platantræets blade er formet efter solens styrke”.
Tekst fra bogen om spillet:
– Mig og mine nye kugler